Udgivet i Skriv en kommentar

5 ting du skal have med i din festplanlægning

5 ting du skal have med i din festplanlægning

Det er ikke altid lige nemt at planlægge en fest. Der kan dukke ting op undervejs, som du ikke anede kunne blive en udfordring. Vi har samlet 5 ting du bør have med i dine overvejelser, når du skal til at planlægge din næste fest. Vi håber de kan bruges og kan hjælpe dig med at få en fantastisk fest.

1. Placering af baren.

Hvis du ønsker en fest, hvor folk skal danse, så er det vigtigt at placere baren i samme lokale som dansegulvet. Baren er et naturligt samlingssted og derfor kan det være svært at trække dine gæster ind til dansegulvet. Hvis du gerne vil have et sted væk fra musikken, hvor folk kan fører en samtale, så brug i stedet for det andet lokale, til at dine gæster kan sætte sig ned og fører en samtale.

2. Tema til festen

Hvis du holder en tema fest, så skal du lave plads til, at det ikke er alle som bryder sig om at klæde sig ud. Skriv evt. nogle forslag i din invitation, til hvordan de kan være en del af temaet, uden at skulle ud i den helt store krigsmaling.

3. Middagen tager længere tid end du regner med.

5 ting du skal have med i din festplanlægningDet kan være svært at regne ud, hvor lang tid det tager at afvikle middagen. Det er derfor en god idé, at være meget realistisk omkring tidsforbruget. Det er specielt vigtigt, hvis du f.eks. Har bestilt, band, Dj eller underholdning, til efter eller under maden. Der er tradition for at der til store fester som bryllupper, runde fødselsdage etc. er mange sjove indslag, sange eller taler, fra dine gæster. Det tager længere tid at afvikle mad og drikke, end du lige regner med. Benyt dig evt. Af en toastmaster, som før festen kan indsamle hvilke indslag dine gæster har inden festen. På denne måde kan tidsplanen rettes til, så den bliver så præcis som muligt. Husk alligevel at lægge lidt ekstra tid til, da der kan komme spontane indslag.

4. Specielle regler for fester i selskabslokale.

Holdes festen i et selskabslokale, så sæt dig ordentlig ind i stedets regler. Det er ærgerligt hvis din fest bliver ødelagt af sure naboer, fordi du har spillet musik med åbne vinduer, eller strømmen går, fordi du har spillet for højt (Ja der er steder, hvor der er indbygget en decibel måler som afbryder).

5. Dine gæster har forskellig musiksmag.

Skal du selv sørge for musikken til din fest, så kan det være en god ide at afskærme anlægget fra dine gæster. Der er ikke noget være end at høre, 40 sek. af et nummer, fordi en anden lige synes at deres yndlingsnummer skal spilles. Brug evt. en playliste fra Spotify og så hav kode på din computer, iphone eller tablet, så ingen kan komme hen og skifte nummer udover dig.

 

Husk altid, at de bedste fester, er dem hvor der er taget hånd om alt det praktiske. Så få styr på din planlægning og hav en rigtig god fest.